Freya’s historie
( Pennyworth´s Cinderella )
skrevet af Freyas familie
Freya blev født 26. oktober 2007. Hun var den mindste hvalp i kuldet, og hendes ører knækkede lidt forkert. Hendes ben var en smule for korte....og vi elskede hende. Lige præcis som hun var.
Fra dag et faldt hun til hos os, og var til stor glæde for hele familien. Freya udviklede sig til en glad, kærlig og trofast hund, og hun var med det samme en del af familien.
Freya var utroligt madglad, men hun blev aldrig overvægtig. Der var simpelthen for meget krudt i hende til at det kunne ske. Hørte hun bestik i køkkenet, eller køleskabsdøren åbne, var hun der med det samme.
Hun elskede solskin. Når hun om morgenen blev lukket ud i haven, stod hun ofte flere minutter stille på bagtrappen med dirrende snude. Ligesom for at indsnuse, hvad dagen ville bringe. På billedet har Mathilde fødselsdag, og Freya hygger sig i Mathilde’s stol med gavebåndene.
Freya var en hund der elskede at lege, men som også forstod at hygge sig og slappe af. Hun elskede at ligge på sofaen sammen med een af os. Og om morgenen når vækkeuret ringede kunne man høre hende "banke" på døren nede i køkkenet. Så vidste hun at en af os stod op, mens hun kunne komme op og putte sammen med en af de andre. Og ofte var hun i virkeligheden den der stod sidst op. En rigtig hyggefryns.
Freya var en meget social hund. Hun elskede mennesker, børn og andre hunde. Hun elskede at se fjernsyn, og når der var hunde på skærmen stod hun helt op af fjernsynet, så ingen andre kunne se noget. Hun havde også et venlig væsen, og vi har ALDRIG oplevet hende knurre eller vise tænder. Pindsvin og fugle brød hun sig ikke om, og i hendes korte liv lykkedes det hende at tage 3 fugle ude i haven. Hun elskede at ligge halvejs på ryglænet at sofaen og i vindueskarmen inde i stuen. Så kunne hun følge med i hvad der skete ude på vejen. Og blev hun lidt træt af det snuppe hun sig bare en lur lige der.
Selvom Freya var en meget omgængelig hund var hun utroligt stædig og vedholdende. Når hun skulle plukkes kæmpede hun under hele seacen for at komme fri, så både hund og ejer var fuldstændigt udmattet til slut.
Hun var også noget af en udbryderkonge. Til trods for at vi hade sat et 1 meter højt hegn op langs vores hæk, lykkedes det hende gang på gang enten at klatre over hegnet eller under det. Det var ikke fordi hun ville stikke af, men når hun opdage noget spændende i verden udenfor blev trangen til at opleve simpelthen for stor.
Den 29. oktober blev denne lyst hendes undergang. Freya løb over vejen for at komme over og "snakke" med nogle børn. Hun blev ramt af en bil og døde på stedet. Føreren af bilen stoppede ikke. Vores eneste trøst er, at hun formodentligt ikke opdagede hvad der skete, og dermed ikke led.
Freya blev kun 2 år, og vi sidder idag tilbage med en utrolig tom følelse, samt skyldfølelse over, at vi ikke formåede at passe bedre på hende. Vi må trøste os med, at hun i hvert fald fik 2 gode år sammen med os.
Freya var en utrolig dejlig hund, som ikke kan erstattes, og vi savner hende alle utroligt meget. Her er hun som vi husker hende.