Tyson
Født 9/3-2004
Blanding
Tyson er en rigtig lille guldklump. Han er sød og venlig, han elsker børn, han er lærenem og så er han rigtig sød og have med rundt. Han er rigtig god til forsigtige børn, og har bla hjulpet et par stykker godt på vej til at komme af med deres skræk for hunde. Tyson har Karina trænet lydighed med, og han er meget glad for at komme ud på træningspladsen og de andre hunde på holdet, men vil helt klart hellere træne tricks, det har han vist ved at tilbyde dem i stedet for de lydighedskommandoer han har fået. Hvorfor dække når man kan ligge død? Hvorfor sidde på plads, når man kan "bukke"? alt er blevet taget med et smil på læben, han er jo en lille charmetrold, jo hunden har bestemt humor. Han charmer sig ind hvor han kan, og mener helt bestemt han har krav på mest mulig opmærksomhed. Han elsker at køre med i bilen og i det hele taget at komme med ud og møde mennesker og andre hunde. Tyson elsker at lære nyt og bare i det hele tager at blive stillet opgaver. Han kan efterhånden en del tricks, at blive "skudt" er et af hans ynglings, han er nemlig rigtig god til at ligge død, hvis man ser bort fra en logrende hale. Det er den hund der er trænet mest klikker på ,da han har været lidt en "testhund" og har også været med på de klikkerkurser Karina har været med til at holde i DcH Ålborg, til at vise de forskellige øvelser. Han er en gæv lille gut som sjældent bliver glemt hvor han har været. |